Hyppige udfordringer ved advokaters domsformidling

Mange advokatvirksomheder offentliggør domme med et godt fagligt udgangspunkt, men formidlingen mister ofte effekt – både juridisk og kommunikativt. Nedenfor gennemgås de mest almindelige udfordringer, som advokater møder i forbindelse med artikelskrivning.

For tungt juridisk sprog

Domsformidling bliver ofte skrevet i et internt, procesretligt sprog, som forudsætter juridisk forhåndsviden. Det begrænser forståelsen hos potentielle klienter og reducerer den kommunikative værdi. Konsekvensen af dette kan være begrænset kommunikation til klienter og uudnyttet digital rækkevidde.

Hos Domsart løser vi dette gennem ændringer i formulering, struktur og layout, der appellerer til målgruppen. Dette er essentielt, da der de facto er stor forskel på sprog- og indholdsforståelsen fra de forskellige målgrupper, f.eks. den private voldssigtede vs. det store ejendomskonglomerat.

Manglende fokus på det centrale

Mange domsartikler gengiver sagens forløb i detaljer, men undlader at fremhæve dommens faktiske udfald og betydning. Konsekvensen af dette kan medføre, at læseren/klienten efterlades uden klar forståelse af, hvad dommen réelt fortæller om deres sag.

Hos Domsart har vi bl.a. løst dette ved, at vi direkte indleder domsartiklen med dommens udfald og dennes betydning (i klientens henseende). Det fremhæves klart, hvilken part der fik medhold, hvorfor dette var udfaldet, og hvilke retlige konsekvenser dette fik.

Uklar målgruppe

At kende klientmålgruppen/læseren er essentielt. Som det tidligere blev eksemplificeret, er der stor forskel på, om ens typiske klientsegmenter er den private voldssigtede eller de store ejendomskonglomorater. Målgruppen, f.eks. privatpersoner, virksomheder, brancheaktører osv., definerer hvilket ordvalg, layout, formuleringer og struktur, der bør anvendes for domsformidlingen. Konsekvensen af en uklar målgruppe kan bl.a. medvirke til miskommunikation og forkert budskab.

Hos Domsart formidler vi domme gennem domsartikler, der er skræddersyet efter den målgruppe, der angives af vores klienter. Vi tilbyder ligeledes målgruppeanalyser gennem gennemgående af jeres praksis, hvis der skulle være tvivl om denne.

Forveksling af domsresumé og domsformidling

En af de mest gennemgående fejl i advokaters domsartikler er, at teksten i praksis bliver et domsresumé forklædt som formidling. Artiklen kommer til at ligne noget, der kunne stå i et juridisk nyhedsbrev eller et internt fagkatalog: sagens fakta gengives kronologisk, parternes påstande oplistes, og rettens præmisser refereres loyalt. Fagligt er det korrekt. Kommunikativt er det imidlertid forfejlet. Problemet er ikke indholdet, men formålet. Et domsresumé har til hensigt at dokumentere, hvad der skete i sagen. En domsartikel på en advokathjemmeside har derimod til hensigt at forklare, hvorfor dommen er relevant for læseren. Når disse to formål blandes sammen, opstår en tekst, der er præcis, men uden retning. For potentielle klienter er det sjældent interessant, hvad sagsøger og sagsøgte gjorde i detaljer. Det interessante er, om situationen ligner deres egen, og hvad dommen derfor siger om deres muligheder. Hvis denne vinkel ikke er tydelig fra begyndelsen, læses artiklen som et juridisk referat frem for en forklaring. Det betyder, at læseren aldrig når til erkendelsen: “Det her handler faktisk om min situation.”

Hos Domsart adskilles disse to discipliner konsekvent. Domsresuméet er baggrundsviden for skribenten – ikke strukturen for artiklen. Formidlingen bygges i stedet op omkring relevans, genkendelighed og betydning.

Uhensigtsmæssige overskrifter

Overskriften er en af de mest undervurderede dele af domsartiklen. Mange advokater anvender tekniske titler som henviser til domssamlinger, journalnumre eller generelle juridiske betegnelser. For jurister giver det mening. For søgemaskiner og læsere er det næsten usynligt. Overskriften er det primære sted, hvor søgeord, problemstilling og relevans skal samles. Hvis dette ikke sker, reduceres domsartiklens digitale værdi markant – uanset hvor god selve teksten er. Når Google anvender Google Bot til crawling/analysering af hjemmesider, har overskrifterne højest sammenligningsværdi. Samtidig er overskriften det første, læseren møder. Hvis den ikke umiddelbart fortæller, at artiklen handler om en genkendelig situation, klikkes der ikke videre.

Hos Domsart behandles overskriften som et strategisk værktøj, ikke en teknisk formalitet. Den skal både afspejle dommens juridiske indhold og den problemstilling, klienter reelt søger på.

Manglende aktualisering af dommen

En dom beskrives ofte, som den foreligger, men uden at der tages stilling til, hvad den betyder i en større juridisk sammenhæng. Læseren får at vide, hvad retten nåede frem til, men ikke om dommen bekræfter gældende praksis, ændrer retstilstanden, eller blot er endnu et eksempel på en allerede fast linje.

Denne mangel på aktualisering gør domsartiklen flad. For uden denne kontekst ved læseren ikke, om dommen er principiel, usædvanlig eller forventelig. Dermed forsvinder en væsentlig del af den faglige værdi, som advokatvirksomheden ellers kunne demonstrere. For potentielle klienter har dette stor betydning. Hvis en dom eksempelvis viser, at domstolene er begyndt at stille strengere krav til dokumentation, eller at bevisbyrden i praksis har forskubbet sig, er dette langt mere relevant end selve sagens detaljer. Det fortæller læseren noget om, hvordan deres egen sag sandsynligvis vil blive vurderet.

Når denne dimension udelades, bliver domsartiklen bagudskuende frem for fremadskuende. Den fortæller, hvad der skete – ikke hvad det betyder. Hos Domsart er denne vurdering central. Hver domsartikel besvarer eksplicit spørgsmålet: Hvad viser denne dom om retning og praksis? Mere konkret – hvad fortæller dommen om læserens retstilstand?

Med de rette værktøjer kan disse fejl undgås, og med domsartikler fra Domsart er I sikret en ensartet kvalitetsservice, der er skræddersyet efter jeres behov og målgruppe.