top of page

Domsartikler som effektivt SEO-indhold

  • Forfatters billede: Nicolai Gath
    Nicolai Gath
  • 1. sep. 2025
  • 2 min læsning

I dag starter langt de fleste klientrejser på Google. Uanset om der er tale om en privatperson med en erstatningssag eller en virksomhed med et juridisk problem, er det første skridt ofte en søgning efter svar. For advokatvirksomheder betyder det, at synlighed i søgeresultaterne er afgørende for at tiltrække nye klienter



Hvad er SEO?

SEO (Search Engine Optimization) betegner en samlet betegnelse for de metoder og dispositioner, der har til formål at sikre, at digitalt indhold placeres synligt i søgemaskiners organiske søgeresultater. Med andre ord kan disse metoder fremme hjemmesiders prioritering på søgemaskiner. I et advokatmæssig sammenhæng betyder dette, at advokatsider med stærke SEO-fordele værger flere klienter.


I praksis fungerer det bl.a. således, at søgemaskinetjenester bruger bots og AI til at undersøge, hvad en hjemmeside indeholder. Den analyserer overskrifter, billeder, underoverskrifter, brødtekst mv., og på baggrund af disse analyser, knyttes en hjemmeside til en søgning.



Klienter søger løsninger - ikke advokatnavne

Potentielle klienter søger sjældent efter navnet på en specifik advokat eller advokatvirksomhed. I stedet søges i højere grad efter konkrete problemstillinger, f.eks. “piskesmæld trafikuheld erstatning”, “børnebidrag hvor meget”, “kan udlejer smide mig ud?” eller “hvad koster en advokat?”.


De veletablerede advokatvirksomheder benytter domsartikler til at imødekomme disse søgninger af flere årsager. Indledningsvist indeholder domsartikler juridiske nøglebegreber, der oftest søges på. På den måde har hjemmesider med domsartikler, der knyttes til et bestemt problem, større sandsynlighed for at dukke øverst op i søgefeltet hos potentielle klienter. Derudover er domsartikler en mulighed for advokater for at bevise egen praksiserfaring og dertil skabe klienttroværdighed. Afslutningsvist er domsartikler ikke i strid med de advokatetiske markedsføringsregler, fordi de relaterer sig til konkrete juridiske problemstillinger.



En bro mellem jura og klientforståelse

Domsartikler har en særlig styrke i SEO-sammenhæng, fordi de kombinerer juridisk faglighed med konkret, genkendelig problemforståelse. Når en dom gennemgås og formidles i et klart og tilgængeligt sprog, opstår der en naturlig kobling mellem juridiske begreber og de spørgsmål, potentielle klienter selv sidder med. En domsartikel kan derfor fungere som et bindeled mellem kompleks jura og den almindelige borgers behov for forståelige svar. Samtidig indeholder domsartikler ofte præcise formuleringer fra dommen, juridiske termer og faktiske problemstillinger, som matcher de søgeord, klienter anvender. Dette øger sandsynligheden for, at artiklen ikke blot tiltrækker trafik, men også den rette trafik – nemlig personer, der står i en situation, hvor juridisk bistand er relevant.



Langsigtet tilgang

I modsætning til betalte annoncer er SEO en langsigtet investering. En veludført domsartikel kan skabe trafik og klienthenvendelser i flere år frem. Det gør SEO til et særligt effektivt redskab for advokatvirksomheder, der ønsker stabil og vedvarende synlighed. Det kræver blot, at domsartiklerne formuleres på en sådan måde, at denne appellerer til advokatvirksomhedens klientsegment.


Kommentarer


Det er ikke længere muligt at kommentere på dette indlæg. Kontakt hjemmesideejeren for at få flere oplysninger.
bottom of page